Mange af os har krukker, som har set bedre dage. Med mosaik kan de få nyt liv og et helt unikt udtryk.
Den 19. november kl. 17–21 får vi besøg af Birthe Hyldborg fra MosaikMagi, som guider os i, hvordan vi kan forvandle gamle krukker til smukke og personlige kunstværker. Vi arbejder med porcelæn, potteskår, glas og gamle fliser, og skaber udsmykning, der både kan pryde haven og fortælle en historie.
Medbring en rengjort krukke (ca. 20 cm i højde/diameter). Du er også velkommen til at tage gammelt porcelæn, potteskår eller andre spændende fund med. Husk gerne et forklæde.
Birthe viser trin for trin, hvordan vi klipper porcelæn, monterer det på krukken og til sidst fuger værket. Alle nødvendige materialer og værktøj udover krukken medbringer Birthe.
Du skal selv medbringe krukke - alle andre materialer er inkluderet.
Vi serverer kaffe/the og kage. Der er mulighed for at tilkøbe sandwich ved billet bestillingen - eller man kan medbringe egen sandwich.